Hvis jeg skulle vælge én kage…

…som den eneste kage jeg måtte spise resten af mit liv, så skulle det være romkugler!

Derfor har jeg lavet en ny og sundere version. Ja, dem er der efterhånden en del af – men den her, den er pisse god og lige til!

Alt du skal bruge er:

20 juicy dadler(dem der fås i papæske – husk at tag stenen ud)

6 spsk. havregryn 

3 spsk. bagekakao 

1 lille håndfuld mandler

1 stor spsk. Easis jordbær syltetøj 

1 spsk. rom essens 

Tilsæt lidt vand, hvis den er for tør.

Rul den i lige hvad du har lyst til – det kan være kokos, hakkede nødder eller noget helt tredje. 

Brug en foodprocesser eller minihakker. Start med at blende havregryn, mandler og bagekakao – tilsæt derefter essens, dadler og syltetøj. Vurder om der behøver vand i. 

Tril kugler af “dejen” og rul dem i whatevsss

43 kalorier pr. stk.

De smager bedst fra køleskabet!

….. eller fryseren. Der kan de sagtens holde sig i et par måneder. Hvis de altså ikke er spist inden 😜

Skriv et svar